Posted on: January 2, 2021 Posted by: admin Comments: 0

Går du op i motorsport og sidder du alligevel klæbet til skærmen, hver gang der er transmission fra de store Formel 1 løb eller Le Mans, så skal du ikke snyde dig selv for oplevelsen af selv at være til stede ved et rigtigt Formel 1 løb. Det har du ærlig og redeligt fortjent og så koster det mindre, end du tror.

Lige meget om du hepper på Kevin Magnussen eller en af de udenlandske Formel 1-stjerner, så er der intet der slår følelsen af at stå langs banen og ikke bare se, men også mærke, høre og lugte de toptunede Formel 1 biler drøne forbi. Det allerbedste er, at du står der sammen med tusindevis af ligesindede og at du – hvis du har købt en af de populære Formel 1 rejser – har tilbragt turen derned og skal tilbringe tiden før og efter løbet med mennesker, der ligesom dig selv brænder for motorsporten – og måske selv har en anelse benzin i blodet.

Alene lufttrykket og larmen fra en Formel 1 racer, der accelerer ud af et sving lige der, hvor du står, er en oplevelse, du kan leve længe på. De eneste steder, du kommer bare en lille smule i nærheden af at opleve noget lignende, er, hvis du står helt ude ved hegnet ved Lufthavnsgrillen ved Kastrup Lufthavn eller står langs hegnet foran startbanen i Billund Lufthavn, når der letter et af de store rutefly. Men der kommer du bare ikke så nær så tæt på, som når du står langs banen til Formel 1 og lufttrykket og lydniveauet er rent vand ved siden af. Men det smager lidt der hen ad – men kun lidt.

Formel 1 rejser for enhver pengepung

Jamen, er det ikke dyrt, spørger du – for er du tændt på ideen, samler du sikkert allerede argumentation sammen, til du skal forelægge dit ønske for din bedre halvdel.

Nej, det gode er, at Formel 1 rejser faktisk ikke behøver koste kassen. De kan fås for enhver pengepung og ligger i et prisleje fra et par tusinde og op efter. Så hvis du lover selv at spare sammen og ønske dig gavekort til både fødselsdag og jul, så skulle der være gode chancer for, at du ikke får ballade på den domestiske front.

Det skal selvfølgelig ikke være nogen hemmelighed, at prisen afhænger af, hvor i verden du tager til Formel 1 løb. De europæiske destinationer som England, Østrig, Spanien og Belgien er billigst. Her kan du komme afsted for under 3000 kroner for selve rejsen inklusive bustur og hotel – og du kan komme endnu billigere afsted, hvis du vælger at køre selv.

Skal du længere væk som f.eks. til Italien, Dubai, Abu Dhabi eller måske helt til Brasilien eller Japan, er prisen naturligvis derefter. Her er der oftest tale om færdige pakkerejser med fly, hotel og al transport mellem lufthavn, hotel og banen inkluderet. Her lander prisen nemt på mellem 10 og 30.000 kroner, men så er du også sikker på en oplevelse, du kan glæde dig over resten af livet.

For ikke nok med, at du får tid til masser af Formel 1, du får også set fremmede og eksotiske himmelstrøg på første hånd – og det havde ligesom heller ikke været muligt, hvis du bare var blevet hjemme bag flimmerkassen med en kold Tuborg, vel?

Formel 1 24-7

Vælger du den færdigpakkede version, hvad end du vælger en europæisk eller en Formel 1 destination længere væk, får du nogle sjove og lærerige dage sammen med andre motorsportsinteresserede, hvor du kan udveksle oplevelser og erfaringer og diskutere Formel 1 fra du vågner og til du går i seng. Med andre ord helt fantastiske dage uden nogen himmelvendte øjne eller snak om at græsset også trænger til at blive slået eller at der er nogen, der bliver nødt til at gå ned med den skraldespand, inden den flyder ud over hele køkkengulvet eller hvad du nu ellers må høre for, at du synes om at se lidt motorsport en gang imellem.

Det er bare dig, Formel 1 og en masse andre, der går lige så meget eller måske ligefrem mere op i det end dig. Det kan da næsten ikke blive meget bedre, vel?

Du har helt klart fortjent det!

Leave a Comment